Det var med blandede følelser at vi i onsdags tog afsked med en af staldens allermest talentfulde ungheste, nemlig den kårede danskavlede hingst Zonik. Det er både med en stor portion stolthed og glæde at vi nu har solgt Zonik til en af verdens absolut dygtigste ryttere Hans Peter Minderhoud og Edward Gal. Og samtidig er det vemodigt at tage afsked med en hingst af sådan en kvalitet, det er ingen hemmelighed at vi har haft utrolig høje forventninger til Zonik, som han indtil videre til fulde har indfriet. Ikke mindst har Andreas haft store forhåbninger og forventninger til ham både som 5-års og 6-års i UVM sammenhæng. Vi glæder os utrolig meget til at følge Zonik under hans nye rytter og ønsker dem alt det bedste i fremtiden.